Indhold på denne side er leveret af vores samarbejdspartner Legal Desk.

For at drive forretning skal man have et CVR-nummer, det gælder alle virksomheder i Danmark, uanset hvilken virksomhedsformer man driver.

Hvad er et CVR-nummer?

Et CVR-nummer er et identifikationsnummer på en virksomhed og kan blandt andet bruges til at oprette en bankkonto og forsikringer til ens virksomhed. Derudover kan det også bruges som momsnummer, hvis ens virksomhed er momsregistreret. Det er et lovkrav, at alle virksomheder i Danmark skal have et CVR-nummer. Det drejer sig blandt andet om de mest almindelige virksomhedsformer såsom en enkeltmandsvirksomhed, et iværksætterselskab (IVS), et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S).

Hvordan får man et CVR-nummer?

For at få et CVR-nummer skal man stifte og registrere en virksomhed. Det er først når ens virksomhed er stiftet og registreret hos Erhvervsstyrelsen, at man modtager sit CVR-nummer for sin virksomhed. Når alt dette er på plads, kan man gå i gang med at drive sin virksomhed. Du bør altså ikke begynde din forretningsdrift før at du har fået stiftet en gyldig virksomhed og modtaget dit CVR-nummer.

Hvor længe går der, inden man modtager sit CVR-nummer?

Hvor lang tid der går, fra man registrerer et selskab, til man modtager et CVR-nummer afhænger af Erhvervsstyrelsens sagsbehandling. Hvis man stifter et kapitalselskab (IVS, ApS og A/S), går der dog typisk 24 timer fra registreringen er indsendt til, at virksomheden er registreret og man modtager CVR-nummeret. Hvis man stifter en enkeltmandsvirksomhed, vil man i praksis normalt modtage sit CVR-nummer 7 - 10 dage efter at, registreringen er indsendt, men dette kan svinge lidt mere.

Stift virksomhed og få et CVR-nummer online!

Man kan nemt stifte en virksomhed online. Dette kan bl.a. gøres med Legal Desk, der er en juridisk internettjeneste. Man skal blot afgøre, hvilken virksomhedsform man ønsker at starte og dernæst skal man udfylde en webformular og betale for selskabsdokumenterne. Derefter vil man straks modtage dokumenterne, som er klar til at blive underskrevet og dateret af ejeren/ejerne af den nystiftede virksomhed. Når man har stiftet virksomheden skal den sendes til registreringen hos Erhvervsstyrelsen, der vil behandle sagen. Det kan man vælge selv at gøre eller man kan få det gjort for sig. Man modtager sit CVR-nummer, når sagen er færdigbehandlet.

Opret CVR nu!
(Når du klikker på linket, åbner du et nyt vindue hos vores samarbejdspartner Legal Desk. Legal Desk tilbyder automatiske formularer (skabeloner), der gør det nemt for dig at lave dine egne juridiske dokumenter. Legal Desk tilbyder ikke juridisk rådgivning)