Sygdom

Når en medarbejder bliver syg, er det lovlig fravær fra arbejdspladsen. Dette gælder både for funktionærer og øvrige ansatte.

Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for sygdommen i form af en tro- og loveerklæring, friattest eller mulighedserklæring.

Lønmodtager

Når man bliver syg som lønmodtager, er det vigtig man melder sig syg. Reglerne om sygemelding er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Reglerne kan fremgå af en personalehåndbog eller en ansættelseskontrakt. Man kan melde sig syg på telefon, sms, mail eller hvad der normalt bruges i virksomheden.

Det er vigtig at melde sygdom til arbejdsgiver. Gør man ikke det, kan arbejdsgiver tilbageholde løn eller opsige medarbejderen, da det ikke vil være lovligt fravær.

Er der ikke regler om dette på arbejdspladsen, skal man melde sig syg senest to timer efter normal mødetidspunkt.

Hvis en funktionær har fået løn under sygdom i 120 dage indenfor 12 måneder, kan funktionæren opsiges med en måneds varsel. Dette skal dog være aftalt i ansættelseskontrakten.

Vær opmærksom på, at i nogen situationer vil sygdom kunne blive anset som et handicap. Det er derfor vigtigt at undersøge om sygdommen kan tælles med i opgørelsen af de 120 sygedage. Du kan derfor altid søge rådgivning ved at ringe til Bluegardens personalejuridiske rådgivning på 7227 9016.

Løn og sygdom

Funktionær:

Arbejder man som funktionær, skal man have normal løn under sygdom, evt. faste tillæg skal også udbetales under sygdom.

Overenskomst:

Tjek overenskomsten. Mange overenskomster giver ret til den normale løn under sygdom i et antal uger.

Ingen aftale:

Er man under ansættelse uden overenskomst og ikke arbejder som funktionær, kan man være berettiget til sygedagpenge. Medarbejderen skal dog minimum have arbejdet mindst 8 uger og have haft mindst 74 timers beskæftigelse ved samme arbejdsgiver.

Arbejdsgiver

Alt afhængig af hvordan man som arbejdsgiver har indgået aftale med sine medarbejder, kan arbejdsgiver komme ud for, at skulle udbetale løn, når en medarbejder er syg.

Det er afhængigt af hvilken type medarbejder der er tale om.

1) Har man ansat en funktionær, skal arbejdsgiver udbetale normal løn under sygdom.

2) Har man indgået en overenskomst, er det de regler der gælder ved sygdom.

3) Er det hverken en funktionær eller er der ikke indgået en overenskomst. Skal en arbejdsgiver udbetale satsen for sygedagpenge, hvis medarbejderen de seneste 8 uger har været beskæftiget i 74 timer.

Refusion til arbejdsgiver

Udbetaling af sygedagpenge. Arbejdsgiver skal betale de først 30 kalenderdage når en medarbejder er syg. Først efter 30 dage kan betalingen af sygedagpenge overgå til kommunen. Dette er "arbejdsgiverperioden" og der kan arbejdsgiver ikke få refunderet sygedagpenge.

Mindre arbejdsgivere kan forsikre sig, så de får ret til refusion fra kommunen fra deres ansattes anden sygedag. Forsikringen kan tegnes hos Udbetaling Danmark.

Arbejdsgiver kan i 2020 få kr. 4.405 refunderet om ugen pr. medarbejder.

Det er vigtig at overholde de ansøgningsfrister der er fra kommunen. Du kan finde tidsfristerne på nemfusion.dk Ansøgningen skal sendes digitalt fra nemrefusion.dk.

Sygedagpenge

Sygedagpenge er en ydelse man kan få, hvis man bliver syg. Som tidligere beskrevet er der visse betingelser der skal være opfyldt, før man har ret til sygedagpenge. Man skal have været ansat ved arbejdsgiveren i minimum 8 uger og have haft minimum 74 timer beskæftigelse.

Som udgangspunkt kan man højest modtage sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder. Det er arbejdsgiver der skal udbetale sygedagpenge de først 30 kalenderdage. Derefter kan kommunen overtage udbetalingen, eller arbejdsgiver kan fortsætte og få refusion.

Sygefraværssamtale

Alle arbejdsgivere skal afholde en sygefraværssamtale med de sygemeldte medarbejder.

Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Formålet med samtalen er, at afklare om begge parter kan finde en løsning der kan forkorte sygefraværet eller om der er opgaver der kan løses på deltid.

En sygefraværssamtale må ikke handle om hvad medarbejderen fejler og arbejdsgiver må ikke spørge ind til dette.

Samtale kan afholdes over telefonen, hvis andet ikke er muligt. I visse overenskomster er der særlige regler for afholdelse af sygefraværssamtaler.

Eksempel og skabelon kan findes i venstre side.

Fastholdelsesplan

En sygemeldt medarbejder, der forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, har mulighed for at få udarbejdet en fastholdelsesplan.

En fastholdelsesplan laves i samarbejde mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Planen beskriver hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan genoptage arbejdet.

Planen kan give medarbejderen en tryghed om, at arbejdsgiveren ønsker medarbejderen tilbage igen. Arbejdsgiver behøver ikke at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis man ikke finder det nødvendigt.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet en skabelon til en fastholdelsesplan

Sygdomserklæringer

Mulighedserklæring

Arbejdsgiver kan til enhver tid kræve at få lavet en mulighedserklæring når en medarbejder er syg. En mulighedserklæring, udarbejdes i samarbejde mellem arbejdsgiver, medarbejderen og medarbejderens læge.

Erklæringen kan f.eks. udarbejdes i følgende situationer:
- Sygefravær pga. stress
- Hyppigt sygefravær
- Længerevarende fravær pga. rygproblemer.

Mulighedserklæringen skal skabe klarhed over, om der er nogle arbejdsopgaver medarbejderen kan løse under sygdommen. Erklæringen skal betales af arbejdsgiveren.

Fri attest (lægeerklæring)

Hvis arbejdsgiver ikke mener der er behov for en mulighedserklæring, men bare vil have dokumentation for sygdommen, kan der anmodes om en friattest. 

Hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst, kan der være fastlagt regler i overenskomsten for, hvornår en arbejdsgiver kan kræve en friattest.

En friattest kan evt. benyttes i følgende eksempler:
- Sygemelding i ferie
- Sygemelding i opsigelsesperioden

Tro og love erklæring

En arbejdsgiver kan kræve at den sygemeldte udfylder en tro og love erklæring på, at fraværet fra arbejdspladsen skyldes sygdom.

Eksempel og skabelon kan findes i venstre side.