Regler for fri telefon

Når arbejdsgiver stiller telefon til rådighed for medarbejderen som må bruges privat, skal der ske beskatning af fri telefon på kr. 2.600 om året.


Ved en telefon forstås mobiltelefon/smartphones, fastnettelefon og PDA´er. Arbejdsgiver har pligt til at indberette løbende over lønsedlen. Der skal både betales A-skat og AM-bidrag af beløbet. Beskatningen skal ske i de måneder, hvor godet er til rådighed. For månedslønnet er det kr. 216,67 pr. måned ( kr. 2.600 / 12 ). For 14 dages lønnet er beløbet kr. 100,00 ( 2.600 / 52 * 2 )


Eksempel - samlet udgift for lønmotager.
Værdi af fri telefon.
kr. 2.600
- AM, 8% 208
- A-skat, 37% 885
Samlet udgift for lønmodtageren, kr. 208 + 885 = 1.093.

Arbejdsgiver betalt telefon uden beskatning

Hvis arbejdsgiver stiller en telefon til rådighed og medarbejder ikke bruger telefonen privat, skal der udarbejdes en tro- og love erklæring.


Tro- og love erklæring skal dokumentere, at telefonen udelukkende er en arbejdstelefon. Arbejdsgiver skal derefter føre en vis kontrol med, at medarbejderen overholder aftalen. Arbejdsgiver skal kontrollere om der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" dvs. om forbruget i visser perioder er meget højt, f.eks. i ferieperioder. Derudover skal arbejdsgiver kontrollere om telefonen er brugt privat til f.eks. donationer betalt over telefon, betale private regninger over telefon mv. Nogle teleselskaber kan give besked over sms/mail hvis et forbrug afviger mere end f.eks. 40%. Dette vil være dokumentation nok.


Det er dog stadig tilladt for medarbejderen i enkeltstående tilfælde, at lave et privat opkald eller sende en sms uden det udløser beskatning. Hvis SKAT fortager kontrol, skal der ligge dokumentation på:


1) Oversigt over hvem der har en arbejdstelefon til rådighed
2) Tro - og love erklæringer
3) Dokumentation for kontrol.

Computer og internet

Computer:

En arbejdsgiverbetalt computer, der bliver brugt til arbejde, skal ikke beskattes. Ved en computer forstås også en tablet, f.eks. Ipad. Arbejdsgiver må også gerne betale for tilbehør til computeren, f.eks., skærm (max 26"), software og printer. Hvis computeren stilles til rådighed uden den bliver brugt til arbejdet, skal der ske beskatning.


Internet

Betaler arbejdsgiver internetforbindelse hjemme hos en medarbejder, skal man ikke beskattes, hvis der er adgang til netværket på arbejdspladsen.


Arbejdsgiver der betaler for internetforbindelse uden adgang til et netværk på arbejdspladsen, skal der ske beskatning på kr. 2.600. Arbejdsgiver må betale engangsudgiften til etablering af internet og løbende abonnement. Internet kan ikke kombineres i en pakkeløsning, f.eks. hvor internet og tv bliver betalt i en regning.


Arbejdsgiver har mulighed for både, at stille en fri telefon til rådighed og betale for internet hjemme hos den ansatte, hvor der beskattes for i alt kr. 2.600. I dette tilfælde er det lige meget om der er adgang til netværket.


Indberetning

Ved indberetning skal der indberettes i felt 20, "Værdi af fri telefon". Værdien skal også tillægges i felt 13 - "AM-bidragspligt A-indkomst" og felt 200 "Bruttoindkomst".